An error occured
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Ingen søgeresultater
Det var Ulla og Bennys fjerde køkken, som de planlagde og designede. Derfor vidste de på forhånd, hvad der var vigtigt at overveje, og hvad deres behov var. Flere køkkenleverandører blev kontaktet, plantegninger, skitser og materialevalg blev udarbejdet og til sidst faldt valget på Invitas køkkenmodel Athena med en Fusion forramme.
"Vi kunne godt lide den beige farve Sand, de brede forrammer og de glatte køkkenlåger, der giver indtryk af, at køkkenet er snedkereret", siger Ulla. ”De gode råd fra vores køkkenkonsulent og at udvalget af hårde hvidevarer også faldt i vores smag, var en stærkt medvirkende årsag til vores valg af køkken. Invita havde virkelig en god fornemmelse af, hvad vi ville, og stor viden om moderne køkkendesign." fortsætter Ulla.
Ulla og Benny synes, at køkkenet skal være et levende rum, hvor man ikke er i tvivl om, at her bliver der lavet mad. Tilbehør som krydderier, olier og kaffemaskiner kan derfor stilles op sammen med planter, der skaber stemning og atmosfære. I direkte tilknytning til køkkenet står et stort spisebord med plads til mange gæster.
”Efter godt et års planlægning og arbejde er vi stort set i mål. Der er lige et par detaljer der mangler, men vi er meget glade for vores nye køkken. Her vil der blive lavet masser af mad i mange år fremover!” slutter Ulla.