An error occured
Prøv igen senere
Ingen søgeresultater
Ingen søgeresultater
En køkkenbordplade i stål er til dig, der ikke vil gå på kompromis med hverken design, kvalitet eller funktionalitet. Her kan du blive klogere på, hvilke fordele der er, og hvad du skal være opmærksom på ved en rustfri stålbordplade.
Det er stort set umuligt at lave buler i en massiv stålbordplade. Generelt er der lidt flere fordele ved en massiv stålbordplade, som er mere varmebestandig og slagfast end en rustfri stålbordplade. Alligevel er der mange fordele ved at vælge en stålbordplade, uanset om den er massiv eller ej:
Andre fordele med stål som bordplademateriale er, at bordpladen kan komplementere dine hvidevarer, hvis hvidevarerne har et stål-look. Du kan også skabe en sammenhæng mellem stålbordpladen og vask og armatur.
En stålbordplade er fremstillet af rustfrit stål, der er limet på en spånplade med melamin på undersiden. Stålbordpladen kan fås i flere tykkelser og med et væld af kantprofiler, der giver hvert sit unikke udtryk.
En anden mulighed er en stålbordplade, hvor bordpladen er af massivt stål. Den massive stålplade øger vægten og prisen betragteligt. Forskellen er, at den massive stålbordplade har et mere elegant udtryk, samt er mere varmebestandig og holdbar.
Du kan vælge mellem to overflader til en rustfri stålbordplade: En traditionel matslebet, som er af børstet stål, eller curlet stål. Curlet stål betyder, at overfladen bliver finridset med små cirkelbevægelser, som giver stålbordpladen patina allerede ved levering.
Det er ikke uden grund, at de fleste storkøkkener bruger stålbordplader. Det skyldes, at en køkkenbordplade i stål er utrolig robust, og bordpladen tåler det meste. Udover at en stålbordplade ikke kan ruste, tåler en massiv stålbordplade kraftige varmepåvirkninger, som adskiller stålbordpladen fra andre bordpladetyper.
Selvom en massiv stålbordplade er varmebestandig, skal du være opmærksom på, at en rustfri stålbordplade kun tåler begrænset varme. Høje temperaturer kan medføre, at den underlimede træplade løsner sig fra stålet.
Stål i en bordplade giver en genspejling af lyset i rummet, der får dit køkken til at synes større. Det er især en fordel i indretningen af et lille køkken, men det er en egenskab, der er værdsat uanset størrelsen på dit køkken.
Derudover er stål et materiale, der let kan sættes sammen med mange andre materialer. Eksempelvis ser du ofte, at stål er sat sammen med massive træbordplader, hvor stålet bliver lagt ned som køkkenvask for at skåne træet. Det kolde stål spiller godt sammen med det varme træ, og er blot en af de mange måder, du kan udnytte stål i køkkenet.
Se 5 tips til indretning av et lille køkken
Det er ikke til at undgå, at en stålbordplade vil få ridser. Det er en del af stålbordpladens charme, der giver bordpladen patina. Ridserne har på ingen måde betydning for de gode egenskaber, som en køkkenbordplade i stål har.
Du kan fjerne mindre ridser ved at bruge rengøringsmidler, der indeholder slibemidler, som eksempelvis flydende skurepulver. Husk dog altid, at du skal pudse i sliberetningen. Bagefter tørrer du efter med en ren, opskyllet klud og derefter med en tør klud.
Tip: Ønsker du en ridsefast overflade, er en silestone-bordplade måske noget for dig
Vores køkkenkonsulenter hjælper dig godt på vej.