Reduce

RE:Duce

RE:Duce handler om at træffe gode valg. Det handler om de krav, vi stiller til bæredygtig produktion, til vores samarbejdspartnere og til de produkter, vi vælger at tilbyde i vores sortiment.

RE:Duce handler også om at hjælpe dig med at træffe mere ansvarlige valg. Vælg miljømærkede produkter, vandbesparende vandhaner og hvidevarer med den højeste miljøcertificering.

Vi tilbyder også praktiske indretninger, der hjælper dig med at sortere affald eller holde råvarer friske længere. Alle valg, du træffer, påvirker - også de små.

INVITA og bæredygtighed

Vi er allerede nået langt. Det betyder dog ikke, at vi læner os tilbage. Som virksomhed har vi et ansvar for at arbejde vedvarende og ambitiøst med bæredygtighed for øje. Og det vil vi altid udvikle. 

Vi ønsker at opføre os ansvarligt. Overfor kloden, overfor vores medarbejdere og ikke mindst overfor de mennesker, hvis liv vores køkkener bliver en del af. Som køkkenproducent er vores centrale dagsordener: træ fra bæredygtigt skovbrug, fokus på CO2-reduktion og genanvendelse af materialer. Dertil kommer naturligvis fokus på sundt indeklima i boligen.

Krav om bæredygtighed stiger, og intet tyder på, dette emne bliver mindre vigtigt i fremtiden. Heldigvis.

Mørk eg køkkenbænk Forever Oak fra INVITA kombineret med overskaber Athena Sand, hvide fliser, bordplade og massiv ek håndtag, ovn og dampovn fra Siemens
Nærbillede af en, der skærer grønkål op på et skærebræt

Bæredygtig livsstil i køkkenet

Køkkenet er et sted, hvor vi tilbringer meget tid, og hvor mange af vores hvidevarer er i gang hver dag. Det er derfor også et sted hvor vi kan gøre en stor forskel ved at træffe de rigtige valg. Hos INVITA ønsker vi at inspirere dig til, hvordan du kan tænke mere bæredygtigt i dit køkken.

Her er vores tips:

  • Vælg energibesparende hvidevarer
  • Vælg vandbesparende vandhaner
  • Vælg kvalitet - det holder længere
  • Prioritér bæredygtigt og miljømærket køkkenindretning
  • Brug miljømærkede rengøringsprodukter
  • Spis mere grønt og undgå så vidt muligt madspild

Vores klimamål 

INVITAs moderselskab, Nobia AB, har som ét af de første store køkkenkoncerner vedtaget FN's videnskabelige klimamål for at bidrage til at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

I 2023 opnåede Nobia en Co2-reduktion på 79%, og overgik dermed målet om en 72% reduktion inden 2026 (udgangspunkt i 2016-niveauet)


Læs mere om Nobias Co2-reduktion her

 

Skov
Glød køkkenø massiv eg fingertappet

Vores indsats

  • I 2023 blev CO₂‑udledningen reduceret med 79% og overgik dermed målet for 2026. 
  • Fabrikken i Ølgod anvender el fra vedvarende energikilder og opvarmes med fjernvarme.
  • Alle hvide korpusser og alle 30 mm laminatbordplader fra INVITA er svanemærkede.
  • 39% genanvendt træ i træfiberpladerne i INVITAs køkkener i 2022 i gennemsnit.
  • INVITA yder livstidsgaranti på alle skabes bevægelige metaldele, da holdbarhed også er bæredygtighed.
  • Et bredt udvalg af INVITAs køkkener er indeklimacertificerede.

Mærkninger

Bæredygtighed er vores fælles ansvar. Hos INVITA tror vi på, at vi alle kan tage mere bevidste valg i hverdagen. For os handler det ikke om tendenser, men om omtanke og ansvarlighed. Læs med, når vi uddyber hvad der ligger bag de vigtige mærker og INVITAs brug af dem.
Nordic køkken sand

Livstidsgaranti-mærket

Mærket er INVITAs eget, og vi er stolte af det. Som det første køkkenfirma tilbyder vi nemlig livstidsgaranti på samtlige bevægelige metaldele. Det vil sige alt fra beslag til hængsler.

At lave metaldele, der skal kunne holde til hverdagslivet, er en ressourcetung opgave. Derfor er det vigtigt, det bliver gjort, så det hele holder og ikke skal udskiftes efter få år. I INVITA er det lykkedes, og det er vi glade for. 

Bureau Veritas

INVITA er en del af Nobia Group. Det er Nobia Groups bæredygtighedsstrategi, der sætter rammerne for, hvordan INVITAs kerneaktiviteter bidrager til at fremme FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. 
 
INVITA-fabrikken i Ølgod er certificeret af Bureau Veritas efter de anerkendte standarder ISO 9001 (kvalitet) og ISO 14001 (miljø). Det er beviset for, at vi arbejder systematisk med en lang række kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforbedringer. Alt sammen for at fremme en bæredygtig udvikling i alt fra produktdesign og indkøb til fremstilling og brug af det færdige køkken.

Bureau Veritas er en af de største spillere inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering. De senere år har virksomheden intensiveret arbejdet med at dokumentere, hvordan virksomheder over hele kloden omsætter verdensmål til virkelighed.

Vil du vide mere om, hvordan bæredygtighed udfoldes i INVITA, kan du læse Nobias årsrapporter her.

Læs Nobias årsrapporter

Forever Oak greb og bordplade

EPD (Environmental Product Declaration)

En EPD (Environmental Product Declaration) er en miljøvaredeklaration, der viser et produkts miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus - lige fra råvareudvinding til affaldsbortskaffelse. Grundlaget er en LCA, en såkaldt livscyklusvurdering (Life-Cycle Assessment). Resultatet er et tredjepartsverificeret dokument, der giver gennemsigtige og sammenlignelige miljøoplysninger om et færdigt produkt eller en færdig komponent.

Følgende af INVITAs produkter har modtaget en EPD: